Krisekommunikation og pressehåndtering
En konkurs, en miljøsag, en fyringsrunde, en arbejdsulykke eller måske et hackerangreb? Jeg kan hurtigt træde til – og sammen får vi din virksomhed bedst muligt igennem.
Tre tidspunkter, hvor jeg kan hjælpe dig
-
01 · Før
Vær forberedt – før det sker
Et cyberangreb kan i dag ramme de fleste virksomheder. Det kan også være, at din virksomhed opererer i en branche, hvor der er en reel risiko for fx arbejdsulykker, udslip eller fejl i produktionen.
Det er altid lettere at håndtere en situation, hvis du har en plan, der kan tilpasses, frem for at stå på bar bund, når krisen rammer.
-
02 · Op til
Når en sag kan udvikle sig
Er du i en situation eller på et sted, hvor noget kan gå galt, kan det være en god idé på forhånd at fortælle om situationen og jeres indsats for at undgå, at der sker noget. Det kan fx være i forbindelse med større anlægsopgaver.
Går det godt, står du stærkere bagefter. Går det galt, har du allerede taget ansvar.
-
03 · Under
Når krisen er der
Vi lægger en plan for, hvad der skal siges, til hvem og hvornår – og jeg står ved din side, mens det står på.
Jeg forbereder dig og dem, der står forrest, på pressen og på de svære spørgsmål, og sammen passer vi på dine medarbejdere.
Måske går det hele væk af sig selv?
Mange virksomheder vil helst gemme sig og håbe, at sagen går over. Men hvis der alligevel vil blive talt om den, er det næsten altid bedre at være den, der går ud først.
Der er respekt ved at tage ansvar – i stedet for at vente på, at journalisterne banker på døren. Når du går ud først, fortæller du historien med dine egne ord og viser, hvad du gør ved det – og du kan være med til at sætte retningen for omtalen i pressen.
Vi vurderer sammen, hvad der giver mening for dig og din situation – og hvad der skal være styr på inden.
Store og små konkurser – handler alle om mennesker
Jeg arbejder ofte tæt sammen med advokater. Jeg oversætter det juridiske til et sprog, som medarbejdere, kunder og pressen forstår.
Ved større konkurser er mediebevågenheden ofte stor. Her hjælper jeg typisk med at planlægge, hvilke informationer der skal ud, hvor og hvornår. Jeg er også med til at klæde direktøren og ledelsen på til dialogen med pressen.
Når det er en mindre, lokalt forankret virksomhed, handler det ofte om at sikre forståelse hos de mange, der rammes – og som ejerne bagefter møder i Superbrugsen. Her hjælper jeg med at forklare, hvad der er sket, hvad man har forsøgt, og hvorfor det er endt, som det er. Det handler om at få mennesket frem: Det er ofte en virksomhed, ejerne har kæmpet og brændt for, der lukker.
Sådan arbejder jeg i en krise
En samlet plan
Hvad skal ud, til hvem, hvornår og i hvilken kanal – presse, hjemmeside, sociale medier og internt.
Medarbejderne først
De skal høre det fra dig – ikke fra pressen. Vi laver sammen en oversigt over alle berørte.
Dem, der står forrest
Jeg rådgiver direktøren, bestyrelsen og nøglemedarbejderne, og jeg hjælper med dialogen mellem bestyrelse og direktion. Som bestyrelsesmedlem kender jeg selv de svære beslutninger indefra.
Pressen
Jeg har selv arbejdet som journalist. Jeg ved, hvordan en sag udvikler sig i medierne, og hvad journalisterne leder efter.
Jeg skriver også materialet. Pressemeddelelser, tekster til hjemmesiden, breve til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere – og talepapirer med spørgsmål og svar til direktøren og dem, der skal stå klar over for journalisterne.
FAQ
Ofte stillede spørgsmål om krisekommunikation
-
Hvornår skal jeg kommunikere om en krise – og hvornår skal jeg vente?
Hvis sagen alligevel kommer frem, er det næsten altid bedst at gå ud først. Så tager du ansvar, og du er med til at sætte dagsordenen. Men det er ikke altid rigtigt at tale med det samme – nogle gange skal fakta, jura eller de berørte på plads først. Det vurderer vi sammen.
-
Hvad skal jeg sige – og til hvem?
Start med dem, det går mest ud over: medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og de berørte. De skal høre det fra dig og ikke fra pressen. Fortæl, hvad der er sket, hvad det betyder for dem, og hvad du gør ved det. Og vær ærlig om det, du endnu ikke ved.
-
Hvordan passer jeg på mine medarbejdere i en krise?
Medarbejderne skal høre det først, og de skal klædes på til at svare kunder, venner og familie. Det kan give mening at henvise til en FAQ på hjemmesiden og på den måde skærme medarbejderne. Og så skal lederne vide, hvad de kan sige – og hvad de ikke skal sige.
-
Hvad gør jeg, når pressen ringer?
Du behøver ikke svare med det samme. Sig, at du vender tilbage, og aftal hvornår. Det er også en god idé at få spørgsmålene på skrift. Det værste er at gætte eller tale over sig i første opkald.
-
Skal direktørens telefonnummer stå i pressemeddelelsen?
Kun hvis direktøren er klar til at tage opkaldene. Ofte er det bedre at pege på én fast kontaktperson, som er forberedt og ved, hvad der kan siges. Så taler virksomheden med én stemme.
-
Skal min virksomhed have en kriseplan?
Ja. Det er en rigtig god idé. En kriseplan gør, at du ikke skal starte på bar bund. Den beskriver, hvem der gør hvad, hvem der udtaler sig, og hvad der er vigtigst at sige – og den kan tilpasses den konkrete situation.
-
Hvornår skal jeg hente en kriserådgiver ind?
Helst før sagen er offentlig – så har vi mest tid til at forberede. Men det er aldrig for sent. Også når historien allerede er ude, kan vi skabe overblik, formulere klare budskaber og forberede dem, der skal udtale sig.
Står din virksomhed i en krise?
Ring eller skriv – også hvis det haster. Jo tidligere vi taler sammen, jo mere kan vi nå at forberede.