Når din virksomhed står i et skift
Jeg bliver ofte hentet ind, når meget er på spil. Det kan være ved en konkurs, en mulig fusion, et nyt marked eller et nyt forretningsben.
Jeg skærer hurtigt ind til benet og stiller de spørgsmål, der skaber klarhed. Det giver et solidt grundlag for de rigtige beslutninger – og gør det lettere at skabe opbakning til dem.
Strategisk rådgivning – fra retning til handling
Hvor står din virksomhed, hvor vil du hen, og hvad vil du være kendt for? Jeg hjælper dig med at afklare mulighederne og prioritere indsatsen. Sammen sætter vi retning og omsætter den til handling og kommunikation, der understøtter virksomhedens mål.
Krisekommunikation – når din virksomhed er under pres
Når en kritisk sag rammer, har både dine beslutninger og din kommunikation betydning for tilliden til virksomheden. Jeg hjælper dig med at skabe overblik og afklare, hvad medarbejdere, kunder og presse skal vide – og hvornår. Du får sparring om de svære valg og konkret hjælp til at håndtere kommunikationen, også i samarbejde med virksomhedens advokat.
Bestyrelsesarbejde – med det lange lys tændt
Som bestyrelsesmedlem er jeg med til at sætte retning og holde virksomheden op på de mål, vi har aftalt. Jeg følger op på, om der kommer handling bag beslutningerne, og udfordrer, når ambitioner og indsats ikke hænger sammen. Jeg er ofte den, der stiller de spørgsmål, som er ubekvemme her og nu, men nødvendige, hvis virksomheden skal lykkes på lang sigt. Jeg bidrager med erfaring inden for strategi, kommunikation, forretningsudvikling og grøn omstilling.
”Rikke Thorbjørn er en skarp kommunikator, både på SoMe, skriftlig fremstilling og direkte tale. En gevinst for enhver bestyrelse, hvor Rikke har nemt ved at analysere situationen fra helikopterperspektiv, tage ansvar og igangsætte de nødvendige tiltag.”
Ydelser
Andre ydelser
-
Presse og omtale
- Pressestrategi og historier, der giver din virksomhed synlighed i medierne
-
Indholdsproduktion
- Tekster, video og hjemmesider i høj kvalitet – hurtigt med AI
-
Ledercoaching & personlig branding
- Sparring om svære beslutninger, din rolle som leder, lederkommunikation og din personlige profil
-
Interessenthåndtering
- Dialogen med kommune, myndigheder, naboer og investorer – fx ved større projekter og forandringer
-
Bæredygtighed & ESG
- ESG-rapporteringESG som strategi og kommunikation
- Grøn kommunikationTroværdig kommunikation om bæredygtighed – uden greenwashing
Fortæl om din virksomheds grønne omstilling – troværdigt
Siden 2016 har jeg arbejdet med kommunikation om bæredygtighed, blandt andet i et større forsyningsselskab, hvor jeg havde ansvaret for kommunikationen om rent drikkevand, fjernvarme og genanvendelse.
Jeg hjælper dig med at forankre ESG i strategien og kommunikere om det, så dine indsatser kan fungere som løftestang for din virksomhed.
Fra 27. september 2026 gælder skærpede regler for grønne udsagn. Se Forbrugerombudsmandens nye anbefalinger.
Klar strategi. Hurtig kommunikation.
AI er et godt værktøj, når du skal producere kommunikation i en travl hverdag.
Kvaliteten af indholdet afhænger af, om dit strategiske fundament er på plads.
Jeg underviser dig også i, hvordan du bruger AI i hverdagen.
Journalist, strategisk rådgiver og bestyrelsesmedlem
I mere end 20 år har jeg arbejdet med strategi og kommunikation – som projektleder, som CCO og som rådgiver for ejerledere, direktioner og bestyrelser.
Jeg er cand.mag. i kommunikation og har arbejdet som journalist i tv-branchen. Derfor ved jeg, hvordan en sag udvikler sig i medierne, og hvad journalisterne leder efter. Det bruger jeg, når jeg hjælper virksomheder gennem en krise – og når de skal have den omtale, de fortjener.
Jeg har stor erfaring med at arbejde sammen med advokater, blandt andet ved konkurser. Jeg respekterer de juridiske rammer og oversætter dem til et sprog, som medarbejdere, kunder og presse forstår.
Jeg er uddannet i bestyrelsesarbejde fra CBS Executive og sidder selv i flere bestyrelser. Derudover har jeg stor erfaring med Erhvervshusets puljer og har blandt andet kørt forløb gennem SMV:Pro, SMV:Grøn, SMV:grønnekompetencer og SMV:digital.
Skal vi tage en uforpligtende snak?
Ring eller skriv. Vi finder hurtigt ud af, om jeg er den rigtige til din opgave – og hvis ikke, hjælper jeg dig videre til en, der er.