Bag R Story står Rikke Thorbjørn. Min erfaring med rådgivning og produktion af kommunikation kommer både fra bureau og som kommunikationsrådgiver i private virksomheder. Jeg har også arbejdet som journalist i tv-branchen, hvor jeg producerede både tv og video for virksomheder.
Erfaring med grøn kommunikation
Min interesse for og viden om bæredygtighed og grøn omstilling voksede naturligt ud af det ansvar, jeg i 2016 fik for kommunikationen om rent drikkevand, grøn fjernvarme og større genanvendelse af vores affald som kommunikationsfaglig rådgiver i et større forsyningsselskab.
Derfor ved jeg, hvor vigtigt det er at kommunikere om de bevidste valg, du tager, så fx dine kunder forstår, hvorfor du gør, som du gør. Hvor vigtigt det er at være transparent i din kommunikation, også selv om du som virksomhed ikke er kommet så langt, som du kunne ønske dig. Jeg ved også, hvad du som virksomhed må kommunikere – hvor du skal have data for at underbygge og en plan for dit arbejde, og hvordan du gerne må kommunikere uden at have data så du som virksomhed overholder lovgivningen og både undgår greenhushing og greenwashing.
Jeg løfter dig i samarbejder med andre
Jeg har faste samarbejdspartnere, som jeg tager med på projekterne afhængig af, om du har brug for at få formuleret din strategi, en ny hjemmeside eller for eksempel køre en Google Ads kampagne.
Når vi hjælper dig, er jeg din garant for kvaliteten og din kontaktperson i hele processen
Slagteristræde 3
4000 Roskilde
Rikke@rstory.dk
Telefon +45 20 63 34 56